Real Madrid Castilla vandt let over Everton i Premier League International Cup

Real Madrid Castilla vandt uden problemer udekampen i Premier League International Cup med 0-2.

Der var skræmmende klasseforskel på de to hold og Real Madrid Castilla burde have ført stort allerede ved pausen, for det ene angreb efter det andet ramlede ned over et fortabt Everton-mandskab, som kan takke deres målmand, Pickford, for at man længe holdt sig inde i kampen.

Blandt andet reddede han et straffespark fra Manuel Ángel, men i dommerens tillægstid gik den ikke længere for Everton, som blev straffet for sløset forsvarsspil og så kunne Pol Fortuny sende bolden i mål.

Trængslerne fortsatte i anden halvleg for Everton, som sandsynligvis ville være en stensikker nedrykker i Spaniens tredjebedste række, hvor Real Madrid Castilla til daglig spiller og Arbeloas tropper fortsatte deres jagt på scoringen til 0-2. Det blev ikke lettere for Everton, da man efter 66 minutters spil blev reduceret til ti mand efter Pattersons nedsambling af Pol Fortuny.

Det unge spanske stortalent stod også for scoringen til 0-2, da han – igen i dommerens tillægstid – udnyttede Thiagos pasning til at afgøre kampen endegyldigt.

Real Madrid Castillas holdMestre. D. Jiménez (Fortea, 66’), Mario Rivas, Lamini, Diego Aguado (Manu Serrano, 74’), Cristian David, Mesonero (G. Castrelo, 73’), Manuel Ángel (Thiago, 66’), Pol Fortuny, Á. Leiva og Loren Zúñiga (Palacios, 77’).

Seneste artikler...