Real Madrid Castilla tabte på Tenerife

Real Madrid Castilla kom i modvind fra start, da man i går gæstede Tenerife, men man endte trods alt med at have leveret en flot indsats, selv om man tabte med 4-2 til topholdet.

Efter 23 minutters spil var man bagud med 3-0, men man overgav sig aldrig, trods chokstarten, som blev sat i gang allerede efter tre minutters spil. Her var stolpen først redningsmand for Castilla-mandskabet, men De Miguel fulgte op på riposten og hamrede bolden ind bag en sagesløs Fran González. Han var også sagesløs ved scoringen til 2-0 efter 19 minutters spil, da Alassan smækkede bolden op i målhjørnet. Det var han til gengæld ikke fire minutter senere, hvor han fumlede, så Enric Gallego kunne score til 3-0.

Men Real Madrid Castilla kæmpede sig tilbage og fik reduceret tre minutter før pausen, da Loren Zúñiga blev spillet fri af Thiago og det kunne også være blevet 3-2 inden pausen, hvis Dani havde formået at score på det korrekte straffespark, som lige skulle gennem et tjek hos Football Video Support, inden det blev dømt.

Reduceringen kom i stedet lige efter pausen, da Palacios nettede og resten af kampen producerede begge hold gode muligheder, men Real Madrid Castilla blev handicappet af Joan Martínez udvisning med otte minutter igen og dybt inde i overtiden blev sejren så slået fast, da Gastón  scorede på et straffespark begået af Jiménez.

Real Madrid Castilla: Fran González, D. Jiménez, Joan Martínez, Valdepeñas, Diego Aguado (Mario Rivas, 58’), Cestero (Cristian David, 87’), Manuel Ángel (Leiva, 70’), Thiago, Palacios, Yáñez (Mesonero, 52’) og Loren Zúñiga (Lamini, 87’).

Seneste artikler...