Real Madrid Castilla måtte nøjes med uafgjort mod Osasuna Promesas

Real Madrid Castilla måtte i weekenden nøjes med 1-1 i hjemmekampen mod Osasuna Promesas og dermed mister López de Lermas tropper lidt momentum i toppen af rækken.

Hjemmeholdet kom ellers bedst fra start og kom frem til flere muligheder ved blandt andet Loren og Manuel Ángel. Fem minutter før pausen blev Osasuna reduceret til ti mand, da dommer Eugenia Gil Soriano udviste Serrano for en hård tackling på Yáñez og det formåede man at udnytte til scoring lige inden pausen, da Palacios hamrede afleveringen fra Cestero i nettet til pauseføring.

Desværre holdt man ikke ved og syv minutter inde i anden halvleg fik Arroyo udlignet og selv om man jagtede sejren til det sidste og blandt andet gav debut til den nye angriber, Arnu, så lykkedes det ikke at få den forløsende scoring.


Real Madrid Castilla: Fran González, D. Jiménez, Mario Rivas, Valdepeñas, Diego Aguado, Cestero, Manuel Ángel (Mesonero, 73’), Thiago (Á. Leiva, 73’), Palacios (Bruno Iglesias, 88’), Yáñez (Pol Fortuny, 88’) og Loren Zúñiga (Arnu, 67’).

Seneste artikler...