Revolution venter Real Madrid Castilla

Real Madrid Castillas nedrykning bliver dyr for La Fábrica, som allerede nu må indstille sig på en åreladning af spillere fra Castilla-mandskabet, som søger nye udfordringer. De vil i stedet blive erstattet af spillere fra de øvrige ungdomsrækker i bestræbelserne på straks at vende tilbage til Liga Adelante.

Det bliver især Real Madrid C (der som følge af Real Madrid Castillas nedrykning selv bliver tvangsnedrykket til Tercera División) og Real Madrid Juvenil A, som kan sikre sig El Triplete i Spanien, mens holdet nåede blandt de fire bedste i Youth League.

Her er en lille opfølgning på, hvad man forventer vil ske med Real Madrid Castilla-holdet.

Målmand:
Her ser det ud til, at Pacheco med sikkerhed forlader holdet og i stedet skal Rubén Yáñez og Alfonso Herrero kæmpe om posten som førstemålmand. Førstnævnte har i den forgangne sæson stået i skyggen af netop Pacheco. Han får dog hård konkurrence fra stortalentet Alfonso Herrero, som har været en sikker sidste skanse for Real Madrid C og som er Spaniens U19-målmand.

Forsvar:
Her kommer der til at ske en stor åreladning, idet man forventer at kun venstrebacken Noblejas fortsætter på holdet, mens spillere som Pulido, Casado, Quini (er allerede skiftet til Rayo Vallecano), Cabrera og højst sandsynligt også Derik og Llorente vil søge mod klubber i højere rækker end La Segunda B for at udvikle sig. Sidstnævnte har i øvrigt i flere omgange været udtaget til Real Madrids førstehold.

Til gengæld oprykkes nogle af Spaniens største forsvarstalenter, nemlig spillere som José León, Héctor, Jaime Sánchez og Iván Sáez. De spiller alle i det centrale forsvar.

På højreback-positionen bliver det sandsynligvis Real Madrid C-spilleren Óscar Arroyo og Juvenil A-spilleren Fran Rodríguez, som får chancen, mens Noblejas på venstre back får selskab af enten Real Madrid C-spillerne Castellano/Caballo eller Juvenil A-spillerne Mario Hermoso/Felipe.

Midtbane:
Her må man også forvente en stor udskiftning. Der er allerede masser af tilbud til spillere som José Rodríguez og Álvaro Medrán, ligesom spillere som Omar, Aguza og Benavente forventes at forlade klubben.

Til gengæld ventes der at blive plads til stortalentet Gonzalo Melero fra Real Madrid C. Fra Real Madrid Juvenil A ventes spillere som Llorente og Febas at blive rykket op, men også spillere som Javi Muñoz og Enzo får chancen for at kæmpe om pladserne mod spillere som Lozano og Ramírez. Positivt er det under alle omstændigheder, at forgangne sæsons topscorer Lucas Torró bliver i klubben – efter alt at dømme.

Angreb:
Angrebet har været Real Madrid Castillas store akilleshæl i den forgangne sæson, hvor der ganske enkelt ikke har været kvalitet nok. Det ventes dog, at Raúl de Tomás får lov til at blive og han får sandsynligvis selskab af spillere som Mariano fra Real Madrid C, samt Juvenil-spillerne Legaz og Narváez.

Til kanterne ventes Real Madrid Castilla at blive forstærket med Juvenil-spillere som Álvaro Jiménez, Agoney, Cerro, Luís og Cedrés.

 

For flere af de spillere, som forlader Real Madrid Castilla, gør sig naturligvis gældende, at Real Madrid vil forsøge at udleje dem eller sælge dem med en tilbagekøbs-klausul.

 

Seneste artikler...