Real Madrid Castilla lagde ud med sejr

Real Madrid Castilla spillede i weekenden sæsonens første træningskamp og her blev det til en sen sejr på 1-0 over Guadalajara.

Målet blev scoret i tillægstiden af Lozano, men Zinedine Zidane kunne se sit afbrudsprægede hold levere en god indsats i kampen, hvor der samtidig blev debut til holdets nye finske angriber, Eero Markkanen. Herudover var også Óscar Plano tilbage efter sin udlejning til Alcorcón, ligesom der blev spilletid til Kiko Femenía, som for et par år siden blev udskreget til det helt store talent i spansk fodbold, men som siden gik i stå i først Barcelona og nu i Real Madrid. I weekendens kamp blev han dog oplægger til målet.

Zinedine Zidane må i øjeblikket undvære de ni spillere, som er med førsteholdstruppen i USA og samtidig er nyerhvervelsen, Abner, endnu ikke på plads i klubben heller.

Seneste artikler...