Uafgjort til Real Madrid Castilla igen og resultater fra La Fábrica
Real Madrid Castilla måtte for tredje kamp i træk nøjes med uafgjort efter 1-1ude mod Amorebieta, men det ene point er nok til at fastholde Ancelottis tropper på førstepladsen.
Real Madrid Castilla fik ikke den bedste indledning på opgøret, hvor Martin Ødegaard for første gang var at finde i startopstillingen, for allerede efter 10 minutters spil kunne Orbegozo forvandle et straffespark til føring til hjemmeholdet.
Det fik ikke udeholdet til at opgive og man fik kæmpet sig tilbage i opgøret og på en fin aflevering fra Benavente kunne Burgui sørge for udligning.
Tre minutter før tid burde sejren have været en kendsgerning, da Raúl de Tomás fik scoret, men kampens dommer mente ikke at bolden havde været over mållinien og dermed måtte de to hold gå fra banen med 1-1.
Real Madrid C vandt hjemme med 3-1 over Puerto Bonita efter scoringer fra Fran, Lozano og Agoney.
Real Madrid Juvenil A vandt ude over Alcobendas med 1-3. Her scorede Lazo og Harper, mens et selvmål cementerede sejren.
Real Madrid Juvenil B vandt 6-0 hjemme over Moratalaz. Omar blev dobbelt målscorer, mens Alex, Nacho, Dorado, Huertas og Arijón fordelte de øvrige seks mål mellem sig.
Real Madrid Cadete B vandt 0-2 ude over Unión Carrascal efter scoringer fra Arana og Juanlu.
Real Madrid Infantil A vandt med 0-6 ude over Atlético Madrileño. Jordi, Jorge, Paulo, Santi, Diego og Arribas scorede målene.
Real Madrid Infantil B vandt med 2-1 hjemme over Leganés. Llario og Cuenca scorede målene.
Real Madrid Alevín A vandt med 2-0 over Unión Adarve efter scoringer fra Carlos og De la Víbora.
Real Madrid Alevín B vandt med 0-3 ude over San Blas A. Her scorede Gonzalo to mål, mens Marcos stod for den sidste scoring.
