Real Madrid Castilla vandt første træningskamp
Real Madrid Castilla fik en god start på optakts-sæsonen, da man i går vandt med 4-1 over Trival Valderas.
Kampens store oplevelse var unge Garci, som i forbindelse med omstruktureringen af La Fábrica er blevet rykket op fra Juvenil A-holdet og det kvitterede han ved at score to gange i første halvleg. Forinden havde Cristian Cedrés dog åbnet målscoringen.
Til anden halvleg udskiftede Zidane næsten hele holdet, undtaget Enzo og Garci, men det betød ikke noget for hjemmeholdets spilovertag, selv om Trival Valderas fik reduceret. Det blev dog Real Madrid Castilla, som fik lov til at sætte sidste scoring ind og målscorer var Lienhart.
Real Madrid Castillas hold: A. Herrero; Fran, A. Tejero, Jaime, León, Febas, Garci, Javi Muñoz, Markkanen, Enzo og Cristian Cedrés. Herudover spillede også: Álex Craninx, Lienhart, Álex Salto, Héctor, Nani, Seoane, Miki, Narváez og Jacobo.
