Real Madrid Castilla fortsætter med at sejre
Real Madrid Castilla fortsætter med at imponere og i weekenden vandt man 1-2 ude over Rayo Majadahonda.
Zinedine Zidanes tropper kom bedst fra start i kampen og havde et stort overtag i første halvleg, som ikke udmøntede sig i scoringer og derfor var det en spand koldt vand i hovedet, da Álex García bragte hjemmeholdet foran med 1-0 ti minutter inde i anden halvleg.
Det lignede længe en hjemmesejr, men Mariano som var blevet indskiftet i stedet for Martin Ødegaard med en halv time igen, ville det anderledes og i det 79. og 85. minut stod han for de to scoringer, som sikrede at Real Madrid Castilla kunne tage alle tre points med hjem.
