Castilla-uafgjort i årets sidste kamp og resultater fra La Fábrica
Real Madrid Castilla formåede ikke at slutte året af med en sejr. I stedet måtte man nøjes med 1-1 hjemme mod Talavera og dermed går man ind til 2016 på andenpladsen og trods alt ubesejret som hjemmehold.
Hjemmeholdet kom ellers stærkt fra start og en veloplagt Enzo havde et par gode muligheder inden for den første halve time, men trods flere gode tilbud gik holdene til pausen med 0-0.
Billedet var det samme i anden halvleg. Real Madrid Castillas skabte flere gode muligheder og derfor var det en spand koldt vand i hovedet, da David Agudo headede bolden ind bag Abad i det 66. minut.
Real Madrid Castilla reagerede straks og satte en offensiv slutspurt ind, som gav gevinst 6 minutter før tid, da Marcos Llorente fik scoret på et godt langskud og i slutminutterne var Javi Muñoz og Mariano tæt på at sikre de tre points, men det blev ved point-delingen.
Real Madrid Juvenil A mødte Fútbol Peña på udebane og spillede 1-1. Lin scorede målet.
Real Madrid Juvenil B vandt 2-5 ude over Atlético Casarrubuelos. Dani Gómez (2), Llario, Sotillos og Ousama scorede målene.
Real Madrid Cadete A spillede 0-0 ude mod Alcobendas-Levitt.
Real Madrid Cadete B vandt hjemme 11-2 over Alcobendas-Levitt B. Samuel, Jorge og Amis blev dobbelte målscorere, mens Diego, Martín, Santi, Jordi og Miguel scorede de øvrige mål.
Real Madrid Infantil A vandt 6-1 hjemme over S.S. de los Reyes. Lancho (3), Héctor (2) og Baroa scorede.
Real Madrid Alevín A vandt 1-3 ude over Rayo Vallecano på to mål af Marcos og en enkelt af Gonzalo.
Real Madrid Alevín B spillede 2-2 hjemme mod Rayo Vallecano. Alonso og Kawecki scorede.
Real Madrid Benjamín A vandt 0-3 ude over Canillas. Guillermo, Sergio og Alejandro scorede målene.
Real Madrid Benjamín B vandt 1-9 ude over San Roque. Paulo scorede hattrick, Jaime blev dobbelt målscorer og resten af målene fordelte sig mellem Jareño, Omar, Iniesta og Mateo.
