Debut-sejr til Ramis og resultater fra La Fábrica

Luis Miguel Ramis fik en god start som Real Madrid Castilla-træner, da han i dag var med holdet på udebane-opgave mod Ebro.

Castilla vandt nemlig 0-1 på et mål af Marcos Llorente i sidste minut af første halvleg og efter tre uafgjorte kampe i træk var det tiltrængt med en sejr.

Luis Miguel Ramis satte med det samme sit præg på mandskabet ved at lade Álvaro og Cedrés starte på kanterne og i front var Borja Mayoral foretrukket frem for topscorer Mariano, som ellers lige har forlænget sin kontrakt og som sandsynligvis er at finde i førsteholdstruppen i den kommende sæson. Herudover var Zidanes søn, Enzo, på bænken.

Luis Miguel Ramos og Real Madrid Castilla møder i den kommende weekend Rayo Majadahonda på Estadio Alfredo di Stéfano.

Real Madrid Juvenil A med Santiago Solari som ny træner vandt med 5-0 hjemme over Flecha Negra. Rivero og Dani Gómez blev dobbelte målscorere, mens der også blev plads til Seoane på måltavlen.

Real Madrid Juvenil B vandt 2-0 hjemme over Santa Ana på mål af Martín og Javier.

Real Madrid Juvenil C vandt 0-1 ude over Colmenar Viejo. Ismael scorede målet.

Real Madrid Cadete A vandt 3-0 hjemme over Getafe B efter scoringer fra Moha, Miguel og Víctor.

Real Madrid Cadete B vandt 1-2 ude over Getafe A. Her blev Jorge og Fran målscorere.

Real Madrid Infantil A var på udebane mod Alcalá og vandt med 1-4. Cuenca scorede to mål, mens Lancho og Baroa også kom på måltavlen.

Real Madrid Alevín A vandt 7-0 hjemme over Las Rozas. Abraham var i hopla med 4 mål, mens Samuel, Gonzalo og Jaime stod for de øvrige scoringer.

Real Madrid Alevín B tabte udekampen mod Sporting de Hortaleza med 2-0.

Real Madrid Benjamín A vandt hele 14-0 hjemme over Unión Valleaguado og fik dermed sin 9. sejr i lige så mange mulige. Víctor Pascual scorede 6 mål, mens Sergio, Javi Prieto og Álvaro González-García blev dobbelte målscorere. Endelig scorede også Iker og Alejandro.

Real Madrid Benjamín B vandt med 8-0 hjemme over Oña Sanchinarro. Paulo scorede hattrick, Jaime blev noteret for 2 mål, mens Iniesta, Jareño og Lucas scorede hver et enkelt mål.

Seneste artikler...