Casemiro: Jeg er kommet for at spille på førsteholdet
Real Madrid Castilla hentede lidt overraskende det 20-årige stortalent, Casemiro, på transfervinduets sidste dag og det er faktisk lidt af et scoop.
Det brasilianske stortalent havde nemlig tilbud fra klubber som Lazio og Roma, men han foretrak altså et skifte til Real Madrid, selv om han skal indlede sin tid i klubben på filial-holdet. Om det siger Casemiros agent, Joseph Lee:
- For os handler det ikke om, at han rejser til et filialhold, men at han får en tilvænningsperiode for efterfølgende at komme på førsteholdet. Casemiro er ikke en filialspiller.
Casemiro ankommer først til Madrid i den kommende uge og han vil sandsynligvis blive en markant forstærkning efter 111 kampe for Sao Paolo, hvoraf de 79 har været i startopstilllingen. Han nåede at score 11 mål og lave 15 assists. Han har samtidig spillet fem landskampe for Brasilien.
