Real Madrid Castilla missede første opryknings-chance

Real Madrid Castilla måtte i går nøjes med 2-2 hjemme mod UCAM Murcia og dermed missede man første chance for at rykke op i Liga Adelante.

Det var igen Iván Aguilar, som var den onde ånd for Ramis´ tropper, da han midt i første halvleg udnyttede en fejl i det gavmilde Castilla-forsvar til at bringe udeholdet foran med 0-1, hvilket også var stillingen ved pausen.

I anden halvleg viste Mariano hvorfor han er topscorer for Castilla, da han først udnyttede sin kolossale hovedstøds-styrke til at udligne, men glæden på tilskuerpladserne, hvor flere førsteholds-spillere så med, varede kun få minutter før Pallarés igen bragte udeholdet foran.

Dermed skulle Real Madrid Castilla score 3 mål på de sidste 20 minutter, men man måtte nøjes med Marianos frisparks-perle og dermed tabte man samlet med 3-4 og må nu afvente dagens lodtrækning for at få endnu en chance for oprykning.

Her kan man rende ind i hold som Racing de Santander, Hércules, Sevilla Atlético, UD Logroñés, Toledo, Lleida Esportiu og Cádiz. Her starter man på udebane i første kamp i weekenden og returkampen spilles inden for 15 dage på Alfredo di Stéfano. Vinderne af de fire kampe kvalificerer sig videre til en sidste knald- eller fald-kamp, hvor vinderen rykker op i Liga Adelante.

 

UCAM Murcia og CD Reus har sikret sig direkte oprykning.

Seneste artikler...