Real Madrid Castilla tabte udekamp til Lleida

Real Madrid Castilla har endnu en gang ryggen mod muren, når man skal forsøge at kvalificere sig videre til oprykning til Liga Adelante.

Dagens udekamp mod Lleida blev tabt med 1-0, men Ramis´ tropper kan med god ret føle sig ramt af en uheldig dommer-præstation.

Og så hjælper det naturligvis heller ikke på sagen, at forsvaret igen viste store usikkerhedstegn, som for eksempel ved Lleidas mål, som kom allerede efter syv minutters spil, da Óscar Vega let kunne komme til afslutning.

Al modgangen til trods, så burde Real Madrid Castilla dog være kommet fra Catalonien med et bedre udgangspunkt, for man skabte flere chancer i opgøret, som man burde have omsat til mål, men det blev ved den enlige scoring i kampen.

Der er returkamp på Estadio Alfredo di Stéfano den 11. juni.

Seneste artikler...