Zaragoza vil beholde Vallejo

Real Zaragozas sportsdirektør, Narciso Juliá, ønsker at beholde Jesús Vallejo på en lejeaftale i den kommende sæson også.

Real Madrid købte forsvarstalentet før sidste sæson, men lod ham blive i Zaragoza på en lejeaftale, men sæsonen er blevet delvist ødelagt på grund af flere skader til Vallejo og derfor har han ikke kunnet følge op på sine lovende takter. Det kan et nyt lejeophold i Zaragoza måske hjælpe på vej og Narciso Juliá vil i hvert fald tage kontakt til klubben, siger han til spansk presse:

- Foreløbig har jeg ikke lavet nogen tilkendegivelse, men det vil jeg gøre og først til spilleren. Han tilhører Real Madrid og de skal afgøre det. Jeg vil ringe til spilleren først for at interessere mig for hans situation – han er ved at genoptræne efter en alvorlig muskelskade – og fortælle ham, at hvis der ikke kommer nogen tilbud fra Primera División, skal han lytte til tilbuddet fra os, for vi ville være lykkelige for, at han fortsætter. Han kunne blive en vigtig spiller til den kommende sæson.

Ifølge spanske AS vil Real Madrid ikke tage stilling til et nyt lejemål i Zaragoza før end man kender Real Madrid Castillas situation, for i tilfælde af oprykning til Liga Adelante – samme række som Zaragoza – vil man have Vallejo til at fortsætte i den spanske hovedstad næste sæson.

Seneste artikler...