Misset oprykning betyder farvel til spillere

Real Madrid Castilla missede i går muligheden for oprykning til Liga Adelante og dermed må holdet sandsynligvis vinke farvel til nogle af de største profiler, som nu skal ud og prøve kræfter med større udfordringer.

Blandt dem er naturligvis spillere som Borja Mayoral, Mariano, Martin Ødegaard og Marcos Llorente.

Borja Mayoral havde til hensigt at blive på Castilla-holdet, såfremt man havde sikret sig oprykning, men med en flot sæson er interessen fra andre klubber nu så stor, at det må forventes, at han bliver lejet ud i den kommende sæson, hvis ikke han benytter optakts-sæsonen til at overbevise Zidane om, at han skal have en plads i førsteholdstruppen.

Det samme gør sig gældende for Mariano, som har sat gang i en komet-karriere i netop overståede sæson, hvor han blev den mest scorende spiller i La Segunda B og det fysiske pragt-eksemplar er sandsynligvis at finde i en Liga BBVA-klub i den kommende sæson.

Martin Ødegaards muligheder for at blive i førsteholds-truppen i den kommende sæson er stort set ikke-eksisterende, men han er også på et punkt i sin karriere, hvor han skal udfordres lidt mere og derfor bliver han sandsynligvis udlejet.

Marcos Llorente har spillet to sæsoner hos Real Madrid Castilla efter at have taget hele turen op gennem ungdoms-systemet og efter flere prøvetræninger med førsteholdet, er turen nu også kommet for ham til at komme på græs i en anden klub.

Fælles for alle fire spillere er, at Real Madrid vil sikre sig, at de blot bliver udlejet eller sikre sig en tilbagekøbs-klausul i tilfælde af et salg.

Seneste artikler...