Interesse for Espanyols Dalmau
Real Madrid Castilla mister efter al sandsynlighed begge sine angribere, Borja Mayoral og Mariano, til den kommende sæson og derfor er man i gang med at søge erstatninger.
Ifølge spansk presse skal man være særdeles interesseret i at hente Espanyols 22-årige angriber, Adrián Dalmau, som i sidste sæson var udlejet til Numancia, hvor han på trods af blot ni kampe alligevel fik vist sit potentiale.
Dalmau er også på tale til Sevillas filial-hold, der har den fordel at de rykkede op i Liga Adelante og derfor kan tilbyde at spille på et højere niveau.
