Real Madrid jagter argentinsk angrebs-talent

Real Madrid har sendt talentspejdere til Valencia for at se nærmere på den unge argentinske angriber, Lautaro Martínez, som netop nu spiller i en turnering i L´Alcudia med sit hold, Racing de Avellaneda.

Den argentinske avis, Olé, mener at vide, at Real Madrid ønsker angriberen til Castilla-mandskabet i den kommende sæson, hvor han skal agere afløser for Borja Mayoral og Mariano Díaz, som ikke er at finde i klubben.

Det er ikke første gang, at Real Madrid har vist interesse for angriberen, men Racing har hidtil forlangt 8 millioner € for at slippe deres angrebs-talent, men Real Madrid er så opsatte på at få ham, at man ikke afviser at købe ham for et mindre beløb og lade ham blive på en lejeaftale i den argentinske klub, som også vil modtage en sum for et eventuelt videresalg.

Et andet problem er at Valencia har forkøbsret på angriberen efter at have haft Rodrigo De Paul på udlejning hos Racing.

Seneste artikler...