Vigtig hjemmesejr til Real Madrid Castilla

 

Real Madrid Castilla sikrede sig i dag en vigtig sejr på 2-1 hjemme på Estadio Alfredo di Stéfano over en direkte kandidat, Guadalajara, i kampen om forbliven i den næstbedste spanske række.

 

I den forgangne uge har holdets store profil, Jesé Rodríguez, brokket sig over manglen på chancer på førsteholdet og derfor var der med spænding set frem til hans præstation i kampen og han skuffede ikke sine tilhængere, for efter 22 minutters spil, bragte han Real Madrid Castilla foran.

 

Oplægget kom fra Juanfran, som var en konstant trussel og hans indsats i dag forklarer meget godt, hvorfor han i den kommende sæson sandsynligvis er at finde i en klub i La Primera División.

 

Det blev dog aldrig noget velspillet opgør og der blev heller ikke scoret mere i første halvleg, men efter knap ti minutters spil af anden halvleg, fik hjemmeholdets 3.000 tilskuere lejlighed til at juble igen, da Denis udnyttede et oplæg fra Jesé til at score til 2-0 og dermed syntes kampen afgjort.

 

Der blev dog bragt lidt spænding ind i opgøret med et kvarter igen, da Kepa reducerede, men Alberto Torils tropper er blevet mere erfarne og tillod ikke Guadalajara at komme frem til flere chancer i den resterende del af kampen og dermed sikrede man en vigtig sejr

Seneste artikler...