Real Madrid Castilla i frit fald og resultater fra La Fábrica
Real Madrid Castilla dumpede ned på 12. pladsen i denne weekend med nederlaget på 1-0 på udebane mod Toledo.
Dermed har Santiago Solaris tropper blot fået et point i de seneste fire kampe og det helt store problem er fortsat at score mål.
Efter en ujævn og målløs første halvleg kom Toledo foran fem minutter inde i anden halvleg, da Javi Gómez bragte hjemmeholdet foran og Castilla var tættest på udligning, da Enzo headede på stolpen, men det var småt med oplagte chancer og det må give anledning til dybe panderynker hos Solari.
Castilla: Carlos Abad, Achraf, Tejero (Abner, 62’), Salto, Hermoso, Tena (Campuzano, 73’), Mario (Cristian Cedrés, 83’), Febas, Sergio Díaz, Valverde og Enzo.
Real Madrid Juvenil A vandt 4-0 hjemme over Unión Adarve. Óscar, Bravo, Alberto og Franchu stod for scoringerne.
Real Madrid Juvenil B spillede uafgjort 3-3 ude mod Atlético Madrid B. Her blev Pedro dobbelt målscorer, mens Elliot scorede det sidste mål.
Real Madrid Juvenil C vandt 6-0 hjemme over Colmenar Viejo efter scoringer fra Miguel (2), Sanse (2), Casas og Benja.
Real Madrid Cadete A vandt 11-0 over Vicálvaro. Her blev Pablo den store spiller med El Póker (4 mål), mens Dotor og Jorge blev dobbelte målscorere. Javier, Amis og Diego scorede også.
Real Madrid Cadete B spillede 0-0 ude mod Atlético Madrileño.
Real Madrid Infantil A slog Trival Valderas med 8-0. Amanuel, Diby og Bruno blev dobbelte målscorere, mens Arauz og Salazar også kom på måltavlen.
Real Madrid Infantil B slog Actur P. Iglesias med 7-0 på mål af Abraham (3), Yeray (2), Albajara og Álex Martín.
Real Madrid Alevín A tabte 5-2 ude til Móstoles URJC. Ramón og López scorede målene.
Real Madrid Alevín B slog Las Rozas med 2-1 efter scoringerne fra Burcio.
Real Madrid Prebenjamín tabte 5-6 til Las Rozas. Nacho (2), Antón, Álvaro og Hugo scorede målene.
