Real Madrid Castilla manglede heldet
Castilla gæstede i går aftes Las Palmas' stadion, Gran Canaria. Gæsterne fra Madrid forsøgte sig, men manglende heldet, mens Las Palmas udviste stor koldblodighed og scorede på deres oplagte målchancer.
Castillas håbefulde talenter kreerede i de indledende minutter af kampen en hel del chancer, men enten blev disse afværget af træværket eller en stærkt spillende Las Palmas-målmand. Jesé udviste stor autoritet, spilleglæde og tro på tingene i den første fase af kampen, hvor Castilla også stod for de mest iøjnefaldende chancer. Den unge spanier havde to nærgående forsøg inden for kampens første 20 minutter, men han måtte uheldigvis se både stolpen og målmanden redde disse.
Las Palmas kæmpede sig heroisk tilbage i kampen, hvilket resulterede i, at værterne bragte sig foran i kampens 27. minut på mål af franske Thievy, efter et flot forarbejde af Nauzet Alemán, som ligeledes stod for oplægget. Herefter bølgede kampen frem og tilbage, men Las Palmas havde det overvejende overskud.
15 minutter inde i anden halvleg så Castilla-træneren, Toril, sig nødsaget til at lave ændringer for at jagte den nødvendige udligning. José og Oscar Plano kom på banen, hvorefter spillet blev flyttet længere frem på banen. Dette havde den umiddelbare indvirkning, at chancerne igen opstod, men kampens bedste spiller, Las Palmas-målmanden Raúl, afværgede et par særdeles nærgående forsøg fra Castilla-spilleren, Fabinho.
En udligning havde været fortjent, men som så mange gange før, fik Castilla ikke noget ud af deres offensive anstrengelser. I stedet slog Las Palmas' storspillende Alemán til og lukkede reelt kampen i det 86. minut. Castilla leverede et godt indtryk og der absolut ingen grund til at tro, at Torils tropper ikke er at finde i Segunda Division – igen – i næste sæson. I skrivende stund indtager Castilla en lidt kedelig 15. plads og har tilspillet sig små 35 point.
