Casemiro beklager udtalelser
Real Madrid Castillas nyerhvervelse, Casemiro, har i dag været nødsaget til at beklage nogle udtalelser i et interview med Diario de Sao Paulo, hvor han citeres for at udtale at han ønsker en chance på førsteholdet.
Det er i spansk presse blevet forstået som et krav fra lejesvenden, men det er der på ingen måde tale om, slår Casemiro fast i dag.
Casemiro fortæller, at han er glad for den modtagelse, han har fået i Real Madrid og at han kun tænker på at hjælpe Real Madrid Castilla til at blive i Liga Adelante.
Real Madrid hentede Casemiro i januar på en lejekontrakt, men han er indskrevet til Champions League og man har sikret en købs-option på 5,8 mill. €.
