Deportivo viser interesse for Castilla-stjerne
Real Madrid ser ud til at fortsætte den succesfulde strategi med at udleje klubbens mest talentfulde spillere for at modne dem yderligere. Foto: Marca.com
Deportivo la Coruña har ifølge Marca været i kontakt med Real Madrid, da galicerne angiveligt er interesseret i at hente Castilla-stjernen, Federico Valverde, til klubben til denne kommende sæson på en lejeaftale.
Uruguayaneren bliver betragtet som en af de mest spændende talenter på Castillas mandskab, og midtbanespilleren udmærkede sig også ved det netop overstået U20-VM i Sydkorea, hvor han blev kåret til turneringens næstbedste spiller. Dette, sammenholdt med spillerens præstationer for Castilla og Juvenil A i Youth League, har angiveligt været medvirkende til at forstærke Deportivo la Coruñas interesse i midtbanespilleren.
Det er en velkendt strategi fra Real Madrids side at lade klubbens største talenter udleje for at modne sig yderligere. Det har båret frugt i flere tilfælde, hvorfor klubben har valgt at fortsætte ad denne sti, og til den kommende sæson har Kongeklubben sågar valgt at indlemme såvel Marcos Llorente som Jesús Vallejo, der begge har været udlejet til forskellige klubber.
Federico Valverde har spillet én sæson for Castilla, efter han skiftede til Madrid fra Peñarol i Uruguay. Midtbanespilleren scorede tre mål og lavede én assist i 30 kampe for Castilla, der sluttede på en 11. plads i Segunda Division B - gruppe 2.
