Atletico Madrid gafler La Fábrica-talent
Pablo Barrios skifter La Fábrica ud med Atletico Madrids ungdomsakademi.
La Fábfricas Infantil A-kaptajn - nu tidligere kaptajn - har valgt at søge lykken hos bysbørnene Atletico Madrid fra den kommende sæson. Det drejer sig om den kun 14-årige midtbanespiller, Pablo Barrios.
Således har Pablo Barrios på sin Twitter-profil proklameret, hvor han poserer med Atletico Madrids logo i baggrunden, at han "begynder på en ny etape" i sin karriere.
Pablo Barrios skiftede til Real Madrid fra Moratalaz for tre sæsoner siden og beskrives som en polyvalent og intelligent fodboldspiller, der elsker at deltage i det såvel defensive som offensive arbejde.
