AS: Toni Kroos tæt på rolle i Real Madrid
Ifølge spanske AS er der mere og mere, der peger i retning af, at Toni Kroos vender tilbage i en rolle i Real Madrid. Avisen mener at vide, at en aftale kan være på plads i løbet af de kommende dage.
Der skal således have været kontakt mellem parterne og en indbyrdes interesse i at genoptage samarbejdet, som gennem 10 sæsoner fungerede så smukt, da tyskeren styrede Real Madrids midtbane som spiller i en af de mest gyldne æraer i klubbens historie.
Toni Kroos´ præcise funktion i Real Madrid er endnu ikke klarlagt helt ned i detaljen, men det forventes at han får en stor rolle i det sportslige set-up og det har været nævnt, at han skal være bindeleddet mellem klubbens ledelse og spillertruppen, ligesom han også skal være med til at afgøre køb og salg af spillere, uden at det bliver en decideret rolle som sportsdirektør.

