Cururella blev Real Madrid-verdensmester nummer 12

Da Marc Cururella som i alle andre af Spaniens VM-kampe i går aftes spillede fuld tid i finalen imod Argentina og dermed må siges at have spillet en betydelig rolle i, at Spanien for anden gang i historien vandt VM, blev han samtidig spiller nummer 12 i historien til at vinde VM, mens han er tilknyttet Real Madrid.

 

Gunther Netzer var den første, da han med Tyskland sejrede i 1974, mens nummer to på listen blev argentinske Jorge Valdano i Maradonas VM i 1986, hvor Valdano bidrog med fire mål undervejs. Nummer tre var Christian Karembeu med Frankrig i 1998.

Hele ni Real Madrid-verdensmestre skal altså findes i dette årtusinde. Roberto Carlos med Brasilien i 2002 og dernæst Iker Casillas, Sergio Ramos, Xabi Alonso, Álvaro Arbeloa og Raúl Albiol, der alle var med til at vinde Spaniens første VM i 2010. Og med Casillas som anfører og manden til at løfte trofæet.

Dernæst fulgte Sami Khedira med Tyskland i 2014, Raphaël Varane med Frankrig i 2018 og nu altså Cucurelle i går aftes.

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...