Store roser til Sofie Svava efter debut

Der er store roser i spansk presse til 21-årige danske Sofie Svava, som i weekenden fik debut for Real Madrid Femenino i hjemmekampen mod Sevilla.

Den danske venstreback, som er det dyreste indkøb i spansk fodbolds historie, gjorde det nemlig over al forventning og spillede hele kampen, som blev vundet med 3-1 og efterfølgende var der også store roser fra træner Alberto Toril:

- Hun er ung og har meget store udviklingsmuligheder. Hun er lige kommet og vi skal have tålmodighed med hende, men hun kommer til at give os mange gode oplevelser, for hun er en stor spiller.

Defensivt gjorde Sofie Svava det overbevisende og hun holdt en af Sevillas bedste angribere, Toni Payne, i kort snor, hvilket gav plads til at Olga Carmona kunne boltre sig længere fremme af banen.

Seneste artikler...