Femte Real Madrid Femenino-sejr på stribe

ESTHER 10

Real Madrid Femenino fortsætter fremgangen og i går blev det til femte sejr på stribe, da Betis blev sendt hjem til Andalusien med et nederlag på 1-0. Målet sat ind af Esther i anden halvleg.

Betis kom ellers til Estadio Alfredo di Stéfano med gode resultater i 2022, hvor man slet ikke har tabt, men Alberto Torils tropper har genfundet melodien og fremstår pludselig som et seriøst bud til en CL-plads i den kommende sæson også.

Esther fik en stor chance i begyndelsen af kampen, men afgørelsen faldt først tyve minutter før tid, da hun i et samspil med Zornoza viste glimrende individuelle kvaliteter og sikkert udplacerede Thalmann i Betis-målet. Det var hendes 12. mål i sæsonen og det syvende i de seneste 7 kampe.

Scoringen satte gang i et stormløb mod Betis-målet og kun storspil af Thalmann forhindrede en større sejr til Real Madrid Femenino.

Hos Real Madrid Femenino fik begge danskere, Caroline Møller Hansen og Sofie Svava, begge en time på banen.

Real Madrid Femenino: Misa, K. Robles (Lucía, 67'), Ivana, Kaci (M. Oroz, 67'), Olga, Asllani (Møller, 61'), Esther, Rocío, Zornoza, Athenea (Teresa, 91') og Svava (M. Cardona, 61').

 
 
 

Seneste artikler...

Annonce