Real Madrid Femenino henter Kathellen Sousa
Real Madrid Femenino fortsætter oprustningen og senest har man sikret sig en spiller fra øverste hylde.
Det drejer sig om den 26-årige brasilianske forsvarer, Kathellen Sousa, som skifter til den spanske hovedstad fra Inter, hvor hun har været i de to seneste sæsoner.
I Real Madrid er hun udset til at være afløser for Babett Peter, som forlod klubben i sommer og brasilianeren bliver ny makker til anfører Ivana Andrés i det centrale forsvar.
Hun beskrives som en bomstærk og lynhurtig forsvarer og hun var for nylig med til at vinde Copa America med Brasilien.