Madridista

 
 

Real Madrid Femenino tilbage på sporet med storsejr

Real Madrid Femenino rejste sig i weekenden efter en række skuffende resultater, da man let hjemme på Estadio Alfredo di Stéfano vandt med 5-2 over Recreativo Huelva.

Det var ikke en kamp, der på forhånd var udset til at give Alberto Torils tropper problemer og man afgjorde da også tingene i første halvleg, selv om første scoring lod vente på sig. Den kom efter 37 minutters spil og hvad var mere passende end at lade den gå til 100 kamps-jubilaren Athenea, som sendte bolden ind bag Mersnik. To minutter senere var det Olga, der øgede føringen og tre minutter før tid var det Hayley Raso, som dukkede op ved fjerneste stolpe og scorede til pauseføring på 3-0.

Franske Chavas havde fået chancen i mål og der går nok lidt tid inden hun får chancen igen. Efter 57 minutters spil gik hun ud af feltet for at ekspedere bolden væk, men hun fejlbedømte fuldstændig situationen, så bolden hoppede i en bue over hende og så kunne Isina takke for den gratis chance og reducere til 3-1.

Danske Caroline Møller Hansen havde fået chancen fra start og det udnyttede hun til at score to mål på to minutter i det 63. og 64. minut. Først flugtede hun bolden ind til 4-1 og minuttet senere udnyttede hun Atheneas oplæg til at score til 5-1.

I kampens sidste minut kunne Cienfu reducere til 5-2, da han overlistede Chavas, der var fået for langt ud af målet.

Real Madrid Femenino: Chavas, Teresa (M. Oroz, 66’), Ivana, Olga, Oihane (K. Robles, 46’), Kathellen, Raso (Paula C., 79'), Møller, Zornoza (Freja Siri, 66’), Athenea og Marisa (Olaya, 66’).

Seneste artikler...