Real Madrid Femenino i frit fald efter nyt nederlag
Real Madrid Femenino er i frit fald efter weekendens nederlag på 1-3 hjemme på Estadio Alfredo di Stéfano mod Sevilla, som for første gang nogen sinde hentede en sejr i den spanske hovedstad.
Alberto Torils tropper er voldsomt ramt af skader og havde til kampen 8 spillere ude. Hertil kan så nu lægges Rocío Gálvez, som måtte forlade banen med en skade.
Real Madrid Femenino lagde ellers bedst ud, men fik ikke bragt sig foran, selv om man havde skud på overliggeren efter et mislykket indlæg, men holdene måtte gå til pausen uden scoringer.
Sevilla kom foran straks i anden halvleg, da Amanda Sampedro udnyttede riposten fra Misa, der slet ikke fik kontrolleret en afslutning, men ti minutter senere havde Real Madrid Femenino bolden i nettet efter et selvmål af Mérida, men af fuldstændig uforklarlige årsager, blev scoringen underkendt for off side.
Udligningen kom dog fem minutter før tid, da Caroline Møller Hansen placerede sig godt i straffesparksfeltet og sendte indlægget fra Freja Siri og så var hjemmeholdet på jagt efter sejren.
Det udnyttede Sevilla i dommerens tillægstid til at score to gange og dermed har Real Madrid Femenino nu tabt 3 af de seneste fire kampe.
Real Madrid Femenino: Misa, Teresa (Freja Siri, 78’), Ivana, Olga, M. Oroz (Paula Comendador, 67’), Oihane, Kathellen, Raso (Marisa, 78’), Møller, Zornoza og Athenea.
