Madridista

 
 

Officielt: Real Madrid Femenino henter profil hos ærkerivalerne

Der er gang i svingdøren hos Real Madrid Femenino, hvor der for tiden kommer nogle store navne til. I dag blev det officielt, at man har hentet 23-årige Eva Navarro hos bysbørnene Atlético de Madrid, hvor hun har spillet de seneste to sæsoner efter sine fire år før det hos et andet spansk tophold, Levante.

Real Madrid har været kædet sammen med Navarro i en årrække, men efter to grumme knæskader sluttede hendes ophold i Levante, skiftede hun altså til Atlético, hvor hun fik debut et halvt år inde i sin første sæson efter at være kommet tilbage fra sin skade og siden har været fast inde omkring startopstillingen.

Navarro må forventes at skulle tage sig af højrekanten hos Real Madrid, der netop har sagt farvel til Hayley Raso. Navarro er også på det spanske landshold, som hun var med til at gøre til verdensmester i 2023, dog med hele kampen på bænken i finalen.

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...