Spansk presse: Real Madrid Femenino tæt på ny dansker
Meget tyder på, at der er dansk holdkammerat på vej til Signe Bruun på Real Madrid Femenino-holdet.
I hvert fald meldes Sara Holmgaard på vej til den spanske hovedstad, hvor hun i givet fald skal overtage pladsen fra legendariske Olga Carmona, som er skiftet til Paris SG denne sommer. Det sker dog i konkurrence med brasilianske Yasmim Ribeiro, som kom til klubben i januar måned.
Sara Holmgaard har indtil nu været på kontrakt i Everton, hvor man har taget afsked med hende og her har hun været på hold med tvillingesøsteren Karen, som bliver i det engelske.
Sara Holmgaard forbereder sig i øjeblikket med det danske landshold til EM-slutrunden i Schweiz, hvor Signe Bruun naturligvis også er med.

