Officielt: Linda Caicedo forlænger til 2031

Real Madrid Femenino har forlænget kontrakten med den 20-årige verdensstjerne, Linda Caicedo, så den nu løber frem til 2031.

Det er lidt af et scoop, at det er lykkedes Real Madrid Femenino at forlænge kontrakten med et af de største kvindelige fodboldtalenter, men hun har taget klubben med storm siden ankomsten i 2023 og hun er i øjeblikket noteret for 99 kampe for holdet, hvor hun har scoret 26 mål.

Hun modtog i 2023 prisen som årets Golden Girl, mens hun var på FIFPros World 11-hold i 2024 og samme år kom hun også på årets hold hos IFFHS, ligesom hun i 2023 blev kåret som verdens næstbedste spiller.

Colombianske Linda Caicedo var selv meget stolt og glad efter kontraktforlængelsen og til Real Madrid TV sagde hun følgende:
- Siden jeg kom hertil, har det været mit mål at opnå store ting og sætte mit aftryk. Jeg er meget glad for at fortsætte hos denne smukke familie. Jeg ved, at vi vil opnå store ting. Jeg er stadig ung og jeg har mange ting at lære, men det har endnu ikke stået i skyggen for at give mit allerbedste for klubben og for mit land. Jeg fortsætter med at udvikle mig. I år bliver ingen undtagelse og det gør de kommende heller ikke.

Seneste artikler...