La Gazzetta dello Sport: Inters stærke forsvarsspiller Milan Skriniar rykker tættere på et skifte til Real Madrid, da der er knas i kontraktforhandlingerne med Inter. +++ La Gazzetta dello Sport: Icardi vil gerne væk, men Inter pønser på at overbevise ham om at blive med et kontraktudspil frem til sommeren 2023. Italienerne starter forhandlingerne med angriberen i næste uge. +++ Liverpool Echo: Selvom Zidane har udset sig Mané, har Liverpool ingen intentioner om at afhænde ham til den spanske hovedstad. +++ Edu Aguirre i El Chiringuito de Jugones: James vil gerne retur til Real Madrid, men ansættelsen af Zidane umuliggør colombianerens drøm. +++ La Gazzetta dello Sport: Roma snakker kontraktforlængelse med Real Madrid-emnet Nicoló Zaniolo, som man ønsker at beholde i klubben mod en større lønpakke. +++ Alfredo Duro i El Chiringuito de Jugones: Ramos vil ikke have noget problem med, at Mbappé kommer til klubben, selvom han formentlig vil få mere i løn. +++ Casemiro om kaptajnrollen på det brasilianske landshold: Det er en fornøjelse at være kaptajn. En enorm stolthed. +++ Tomás Roncero i sin klumme i AS: Meldingerne fra klubben om en Mbappé-handel er negative, men at have Zidane betyder, at man er nødt til at gøre et forsøg. Vi skal heller ikke glemme, hvem vi er: Real Madrid. +++ José Luis Sánchez på twitter: Mbappé er et urealistisk mål, og end ikke verdenshistoriens største tilbud vil være nok til at vriste ham ud af hænderne på PSG. +++ Jordi Alba storroser Sergio Ramos på pressemøde: Han er en vigtig spiller på klub- og landsholdet. Han er et referencepunkt for den næste generation. Han oser af personlighed og det er et privilegium at spille sammen med ham på landsholdet. +++ José Mourinho i Canal Plus Francia: Det bliver en umulig opgave at hente Mbappé, men held og lykke til dem, der alligevel vil gøre et forsøg. +++
unisportShop2017

Zidane glæder sig over luksusproblemerne i Real Madrid

Zidane pressemøde 170319

Zinedine Zidane mødte i går pressen efter Real Madrids sikre 2-0 sejr i egen hule over Celta Vigo, der aldrig rigtig formåede at presse Los Blancos' bagkæde.

Her brugte franskmanden meget tid på at snakke om det luksusproblem, der er i Real Madrids trup med så mange dygtige spillere.

- Ingen her eller andre steder kan tage noget fra, hvad disse spillere har opnået her, indleder Zidane, bestemt, gårsdagens pressemøde.

- Jeg har en trup bestående af 23, 24, 25 spillere og jeg får brug for dem alle. 

- Thibaut Courtois og Sergio Reguilón har gjort det rigtig godt indtil nu, men det er der også andre, der har.

- Men samtidig er spillere som Keylor Navas, Marcelo og Isco også meget gode.

- Jeg er nødt til at længe mig op ad disse spillere, da de er dygtige, men derfor regner jeg stadig med de andre spillere i truppen. 

- Det jeg lagde allermest vægt på i kampen, var, at vi havde mere end 20 indlæg. Det giver os en chance for at score mål, hvilket vi gjorde, da vi udnyttede et af indlæggene. 

- Jeg er tilhænger af at spille fodbold og have bolden i egne rækker og det er spillerne også, så når vi ikke har bolden, er vi nødt til at investere i løbearbejdet og vinde bolden tilbage.

- Jeg kender til spillernes virkelige kvalitet, da de har vist det før her. Jeg kan regne med dem. Det viste de i dag (i går, red.), dem der ikke har spillet så meget - Keylor, Marcelo, Isco, Marco Asensio - dem alle sammen.

Zidane ville på gårsdagens presse, naturligvis, ikke ud med, hvem der skal blive og sælges i den nuværende trup, om end den fremmødte presse fiskede efter det.

- Der kommer ændringer, men jeg kan ikke afsløre mere end det, siger Zidane om sommerens forestående transferaktivitet.

- Jeg vil ikke bruge de resterende ti kampe på at evaluere om de enkelte spillere skal blive eller sælges.

I forhold til målmandsdebatten, genererede det debat i den spanske presse, da Zidane valgte at gå med Navas over Courtois til gårsdagens kamp.

- I dag (i går, red.) spillede Keylor og Thibaut kommer også til at spille, og vi har også Luca som tredjemålmand, siger Zidane om målmandsdebatten.

- Real Madrid skal have to, tre eller fire dygtige målmænd.

- Så træneren har altid dette problem, men jeg regner med dem begge frem til sæsonafslutningen, og så vil vi evaluere på situationen. 

Modric og Bale fejrede jubilæum mod Celta

Zinedine Zidane fik sin kamp nr. 150 som træner, Florentino Pérez fik sin kamp nr. 900 som præsident og minsandten om ikke vi skulle få yderligere to jubilæer lørdag eftermiddag på Santiago Bernabéu. Luka Modric deltog nemlig i sin sejr nr. 200, mens Gareth Bale fik sin sejr nr. 150.

Modric’ jubilæum kom i kroatens kamp nr. 296 i seks forskellige turneringer, og sejrene fordeler sig således: LaLiga, hvor det er blevet til 132, 45 i Champions League, 12 i Copa del Rey, seks sejre til VM for klubhold, tre UEFA Super Cup og to spanske Super Cup.

For Bales vedkommende er de 150 sejre nået på 224 kampe, hvilket har resulteret i fire Champions League-trofæer, fire VM for klubhold, tre UEFA Super Cups, en enkelt liga, en Copa del Rey og én spansk Super Cup.

Gareth Bale scorede i går til 2-0, mens Modric fik et mål annulleret for offside.

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.