Best football fan page awards – Winners

Det sagde de efter Betis-kampen

madridista.dk logo

Vi har samlet op på enkelte udtalelser fra i går, hvor der ser ud til at være bred enighed i den madrilenske trup om, at man skal stå sammen for at få vendt skuden - sæsonen er trods alt stadig ung.

Zinedine Zidane, Real Madrid:

- Bolden ville bare ikke ind. Vi skabte 26 eller 27 chancer, men alligevel scorede vi ikke. Det var ikke en stor kamp, men vi spillede heller ikke dårligt. Hvis vi havde scoret, havde det været en helt anden kamp. Sidst år vandt vi kampe, som vi måske ikke burde vinde, men i år ser det ud til at være det omvendte billede.

- Sæsonen er kun lige begyndt. Der er mange kampe tilbage. Derfor skal vi bevare roen og fokus. Vi syv point bagefter, men vi vil arbejde hårdt for at indhente det tabte. 

Sergio Ramos, Real Madrid:

- Det var ikke en af vores bedste dage foran kassen. Vi spillede ikke god fodbold, men vi skabte mange chancer. Vi havde store chancer kampen igennem. Det er svært at score det første mål i kampe som disse og det nogle gange vil bolden bare ikke ind. Holdet gjorde sit bedste; vi skabte chancer, mange af dem var 100% chancer, som vi på en hver anden dag ville have scoret på. 

- Vi skal bevare roen, da der er mange kampe og point tilbage at spille om. Vi har før vendt store forspring til egen fordel. Det vigtigste er, at vi står sammen, det er nøglen til succes.

Marcelo, Real Madrid:

- Vi pressede på for at score det afgørende mål, men det kostede i sidste ende tre point. Vi har rigeligt med tid til at forbedre os i og vi er før kommet godt ud af svære situationer. Adán stod en fantastisk kamp og havde et par vigtige redninger.

- Jeg synes, at vi var det bedre hold på banen, vi dominerede bolden og havde flere skud på mål, men det er lige meget, da det er resultatet, der tæller. Jeg vil hellere spille dårligt og vinde. 

- Sidste år havde vi marginalerne med os og vandt de tætte kamp, og i år ser dette ud til at være omvendt. Det sker, men der er ingen grund til bekymring.

Casemiro, Real Madrid:

- Vi kæmpede, arbejdede hårdt og skabte mange chancer og disse ting vil jeg tage med fra kampen. Fodbold er uforudsigeligt og nogle gange går bolden bare ikke ind. Vi skal ikke bekymre os om Barcelonas nuværende forspring. Det vigtigste for os nu er at fortsætte med at forbedre os og bevare fokus.

Isco, Real Madrid:

- Det virker som, at det svære for os at konvertere vores chancer på hjemmebane. Adán stod selvfølgelig en stor kamp. Vi satsede hele butikken for at score det afgørende mål, men endte i stedet for med at indkassere et i eget net. Det går ikke så godt lige nu, som i sidste sæson, men sæsonen er kun lige skudt i gang og der er masser tid til at indhente det tabte i. Det vigtigste for os er at stå sammen, når vi møder modgang.

Real Madrid Fodboldskoler 2017
aesportslounge
Mødestedet i København for Madridistas!

Efter Real Madrid - Betis, 5. spillerunde LaLiga

Nederlag Betis 200917

Vi er klar med vores kommentarer efter gårsdagens nederlag.

1) Det gjorde Real Madrid godt
Christian: Trækker man lige vejret en gang og lader skuffelsen ligge, så gjorde RM faktisk mange ting godt. Man kreerede chancer hele kampen igennem. Flere spillere bød ind med sukkerbolde, og de første 70min formåede man både at spille på indlæg, kontra og stikninger.
Christian: I store perioder sad vi tungt på spillet og dominerede bolden.
Jesper: Real Madrid producerer stadig masser af chancer og i perioder også ganske flot spil og det gør at nervøsiteten over at være 7 points bagud efter 5 runder er ret begrænset. Det er trods alt en del af spillet, som er relativt let at arbejde med.
Jan: Holdet var i fin kontrol (med undtagelse af nogle sekvenser i indledningen og slutningen af kampen hvor koncentrationen svigtede) og de formåede at skabe en masse chancer. På alle andre dage gjorde de nok til at sikre sig tre point, momentum er der bare ikke for tiden. Kort sagt, så gjorde de meget godt, men udfaldet var desværre ikke derefter.

2) Det gjorde Real Madrid skidt
Christian: Man scorede ikke. Og for mig er det ubegribeligt med de chancer. Man var uskarp og uheldig foran mål, og så slog de bærende kræfter på holdet ikke til. Sidste år var kampen blevet vundet til sidst. I år er der et slør af et kompleks over spillerne, som om der mangler noget mentalt - ikke fysisk!
Christian: Der bliver ikke varieret nok i spillet, hvilket smitter af på den manglende skarphed foran mål.
Jesper: Til slut manglede der ro og overblik og det hele blev alt for hektisk og her virker det til, at Real Madrid er blevet en anelse mere urutinerede i forhold til sidste sæson.
Jan: Det er svært at pege på noget der var decideret skidt. De dominerede og de skabte nok chancer. Nok engang kniber det dog med den sidste skarphed (og det sidste held). Ronaldo alene havde vel lige over 10 skud på mål. Skidt er resultatet og de mange brændter chancer. Som Van Nistelrooy sagde, så er mål ligesom ketchup. Man prøver og prøver, uden der kommer noget ud af det. Og når det så endelig kommer, så kommer det hele på én gang. Lige nu kommer der ikke nok ud af det for Zidanes tropper.

3) Kampens spiller
Christian: Modric. Manden var jo sådan set ret så god, spillede med et drive, en kreativitet og en vilje. At han blev skiftet ud var en latterlig disposition, for det var netop hans alsidighed og mentalitet, man manglede til sidst.
Christian: Modric. Den eneste som virkelig bragte noget energi.
Jesper: Jeg går også med den kroatiske troldmand, som forsøgte at vise vejen.
Jan: Kan man også vælge tidligere Real Madrid-spillere? I så fald, Antonio Adán. Han stod en fantastisk kamp. Skal jeg gå med en af de nuværende Real Madrid-spillere, så må Varane og Modric deles om den. Varane står igen solidt og Modric leverer igen en fin kamp.

4) Kampens badebold
Christian: Carvajal. Det er mig en gåde, at man kan falde så meget i niveau. Han modtager 3 vanvittige stikninger, men alle mister han ved en dårlig førstegangsberøring. Alle gange var der en sulten Ronaldo ved bagerste stolpe.
Christian: Carvajal. Sørgelig indsats fra en back som ellers tidligere har haft et højt bundniveau.
Jesper: I et stykke tid stod der Isco på min seddel, men når man formår at skabe en farlig chance til modstanderen på et indkast, så tipper det over på Carvajal igen. På redaktionen snakkede vi under kampen om, at han var en ny Santiago Solari, som blev en hån efter kontraktforlængelsen……men Carvajal var nu elendig før den nye kontrakt også. Op på hesten igen, Carvajal, lige nu er du skrækkelig at se på.
Jan: Det er efterhånden for nemt at kaste den over til Carvajal. 21 chancer og 12 hjørnespark med nul mål til følge. Badebolden går til den kollektive mangel på skarphed, særligt Ronaldo som burde have scoret mindst to kasser.

5) Kampens detalje
Christian: Bales forsøg med hælen burde få hæderen, for det var jo en verdensklasse-beslutning. Mit valg går dog på Adán, som jo trods alt er lidt en RM-spiller... Han stod sit livs bedste kamp. Havde han blot spillet til sit vanlige niveau, så var kampen endt 4-0.
Christian: Bales hælafslutning. Kreativt, med power og iderigt. Alt hvad man vil ønske at se mere fra waliseren.
Jesper: Efter fire dage i skyggen var Cristiano Ronaldo tilbage og det var med forventningen om flere mål. Helt surrealistisk, at det netop skulle blive i denne kamp, at vores scoringsrekord fik en ende. José Mourinho havde måske ret, da han gjorde Adán til førstemålmand 😉
Jan: Jeg må også gå med Bales hælafslutning. Rundens hidtil bedste mål (som vel at mærke ikke blevet scoret).

 



Kampfakta:
Real Madrid – Betis 0-1 (0-0)
0-1 Sanabria (94.)

Dommer: Mateu Lahoz


Gule kort: Tello, Mandi, Feddal (Betis)

Røde kort: Ingen.


Real Madrids hold: Navas, Carvajal, Ramos, Varane, Marcelo (Lucas, Vázquez, 72. min.), Casemiro, Kroos, Modric (Mayoral, 72. min.), Isco (Asensio, 67. min.), Bale, Cristiano Ronaldo.


Betis hold: Adán, Barragán, Mandi, Feddal, Durmisi, Javi García, Camarasa (Guardado,44. Min.), Fabián Ruíz (Joaquín, 80. min.), Francis (Boudebouz, 61. min.) Tello, Sanabria.

 


Statistik:
Boldbesiddelse: 60%-40%
Skud på mål: 27-12
Off side: 0-4
Vundne dueller: 48%-52%
Vundne luftdueller: 46%-54%
Hjørnespark: 12-3
Gule kort: 0-3
Røde kort: 0-0
Straffespark: 0-0
Afleveringer: 555-389
Vellykkede afleveringer: 87%-82%
Indlæg: 46-8
Frispark: 13-11

 

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.