Cassano: Benzema har fødder som Zidane

Logo Realmadrid 010101

Fra tid til anden udtaler tidligere italienske fodboldstjerner sig på det navnkundige medie Bobo TV, og for nylig kommenterede den tidligere Real Madrid-spiller, Antonio Cassano, på Real Madrids Champions League-sæson.

Her sagde han:
- Real Madrid spiller dårligt, men imod PSG først og derefter Chelsea var de meget heldige, og før eller siden slipper heldet op. Real Madrid spiller ikke godt i ligaen. Hvis du ser på Barcelona, som kom i gang meget sent, er det en helt anden sang, der spiller. Ancelotti får dig til at føle dig god, men jeg ved ikke… jeg kan ikke komme i tanke om en spiller, som han har forbedret i sin karriere.

Mens Cassano ikke er imponeret over Ancelotti, er det en helt anden snak om Karim Benzema:
- Cristiano (Ronaldo, red.) burde bede til Benzema hver dag og takke ham for at have spillet ved hans side. Nu ser vi det. Før scorede Karim blot 18-20 mål på et år, men i den nuværende sæson har han allerede 50, hvis man tæller både mål og assists. Benzema stod altid til rådighed for Cristiano Ronaldo, som i sidste ende var ansvarlig for at score 50 mål per år. I dag er de helt anderledes fodboldspillere, og Karim er en angriber med fødder som Zinedine Zidane

Log-på for at kommentere

Lillebror om Eden Hazard: Vil vise, at han er den stærkeste i Real Madrid

HAZARD 7

Vindergen og stor disciplin er sjældent blevet nævnt i samme sætning som navnet Eden Hazard under hans tid i Real Madrid, men ifølge belgierens lillebror, Kylian Hazard, der til daglig spiller i den belgiske klub RWD Molenbeek, er det ellers kendetegnende ved Real Madrids skadesplagede 7’er.

Til det belgiske medie RTBL sagde Kylian om sin bror:
- Han kommer ikke til at forlade Real Madrid, før han har vist, at han er den stærkeste der. Det har altid været hans tilgang i alle de klubber, han har været hos. Han ønsker ikke at smutte, og jeg tror ikke, at det kommer til at ændre sig.

Den belgiske landstræner Robert Martínez har ellers opfordret Hazard til at få mere spilletid forud for VM til vinter, men ifølge lillebroren bør man ikke frygte en ny Gareth Bale-saga. I hvert fald siger han:
- Hvis præsidenten ønsker, at han smutter, og han ved, at han ikke får flere muligheder for at spille, så tvivler jeg på, at han bliver. Men jeg garanterer, at han vil gøre alt, hvad han kan for at vise, at han er den bedste Real Madrid-spiller.

Log-på for at kommentere
Diskuter denne artikel i forumet.

Seneste artikler...

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.