Real Madrid modsætter sig LFPs antivolds-protokol
Uenighederne mellem Real Madrid og LaLiga fortsætter og nu vil Real Madrid have annulleret en protokol-aftale om stop af vold og diskrimination på de spanske stadions, som LaLiga har indgået med alle de øvrige LaLiga-klubber.
Real Madrid deltog ikke på mødet på Estadio Metropolitano, hvor de øvrige klubber stemte for det forslag, som LFP-præsident, Javier Tebas, fremlagde. Forslaget har fået støtte fra Spaniens indenrigsminister, Fernando Grande-Marlaska, men Real Madrid vil ikke ind i den aftale.
Real Madrid har i forvejen sin egen protokol til at forhindre vold og diskrimination på Estadio Bernabéu.
Diskuter denne artikel
Log-på for at kommentere
