Best football fan page awards – Winners

Rygte: Laporte foretrækker Real Madrid

Real logo 140717

Laporte er eftertragtet, men bulletinerne i Spanien lyder, at franskmanden foretrækker Real Madrid.

Atheltic Bilbaos forsvarsgeneral Aymeric Laporte har længe været på radaren blandt verdens største fodboldklubber, men det spanske medie Don Balon erfarer, at midterforsvaren foretrækker Real Madrid, hvor Zidane efter sigende også skulle være interesseret i at bringe sin landsmand til hovedstadsklubben.

Don Balon går endda så langt til at hævde, at forsvarsspilleren denne sommer afviste Barcelona, for på et senere tidspunkt at kunne skifte til Real Madrid; også Pep Guardiola forsøgte sig med at hente Laporte i sommers, men uden held. 

Zidane er angiveligt imponeret over Laportes spil med fødderne, hvilket passer godt ind i franskmandens filosofi med stor boldbesiddelse. Endvidere vil franskmanden heller ikke være ukampdygtig i Champions League, hvis Real Madrid vælger at smide et bud af sted på ham til januar, hvilket ligeledes betragtes som et stort plus i den spanske presse. 

Real Madrid valgte ikke at forlænge Pepes kontrakt i sommers, hvorfor portugiseren skiftede kvit og frit til Besiktas. Zidane står derfor med en lidt skrøbelig defensiv, hvor Ramos er god for en håndfuld karantænedage, ligesom Vallejo samt Varane er god for flere dage på sidelinjen pga. diverse skavanker. Derfor ville det give god mening, hvis Zidane pønser på at hente nyt blod ind til defensiven.

Diskuter denne artikel i forumet.
Real Madrid Fodboldskoler 2017
aesportslounge
Mødestedet i København for Madridistas!

Isco: Min fremtid har hele tiden handlet om Real Madrid

Isco kontraktforlængelse 150917

Det var en nyklippet Isco, der mødte pressen oven på sin kontraktforlængelse med Real Madrid.

Madridista.dk bringer her oversættelsen af Iscos pressekonference tidligere på dagen, hvor spanieren blandt andet løftede lidt af sløret for de mange florerende rygter om sin fremtid.

Indledende ord

- Jeg er meget glad og stolt over at fortsætte med at repræsentere verdens bedste klub. Jeg havde aldrig forventet at vinde 11 titler på 4 år. Vi har fortjent det og nu handler det om at fortsætte med at være ambitiøse, da dette hold altid ønsker at vinde mere. 

- Real Madrid er historiens største klub. Alle vil spille for Real Madrid og jeg er heldig at gøre netop dette med verdens bedste spillere. Jeg har fået opfyldt mange af de drømme, jeg havde som barn i Real Madrid, så som at vinde Champions League og spille for det spanske landshold... det er bare verdens største klub.

Zidane

- Træneren har været vigtig for mig. Han har været der for mig i de svære tider. Han spiller mig rigtigt længere fremme på banen, hvor jeg er tættere på mål og kan bidrage med assists. Træneren ved, hvordan han får det bedste frem i mig, da han kender mig rigtig godt.

Rygterne

- Der har måske været en løs kontakt, men jeg har aldrig hørt noget konkret. Min intention har alle dage været at blive succesfuld her, hos den klub der satsede på mig, da jeg spillede i Málaga. Mit mål er nu at blive ved med at forbedre mig, konsolidere min startplads og vinde flere trofæer. 

Det bedste og værste øjeblik

- Det er temmelig svært at pege det bedste øjeblik ud blandt så mange succeser. Jeg går med la Décima, som hele madridismoen hungrede efter. Det værste øjeblik var min skade i begyndelsen af sidste sæson.

Fremtiden

- Fremtiden er svær at spå om. Fodbold er meget indviklet, men min intention er at blive i Real Madrid i mange år, og det er forhåbentlig ikke sidste gange, at jeg fornyer min kontrakt her. Jeg havde muligheden for at skrive under på en ny kontrakt sidste år, men på daværende tidspunkt var fokus på det sportslige (La Liga og Champions League, red.), hvorfor vi besluttede at vente med at skrive under til starten af denne sæson.

Lovprisningerne

- Man har gode kampe og så er man den bedste, men man har også dårlige kampe og så er man intet værd. Sådan er fodbold, og det ved fansene. Det vigtigste er at dedikere sig og levere sit bedste.

Startopstillingen

- Vi har en konkurrencedygtig trup. Vi er alle startere, selvom træneren kun kan vælge elleve ud på kampdagen. Rotationerne på holdet sidste år virkede fortræffeligt. Jeg føler mig vigtig. Det er fantastisk at være på dette niveau, men det vigtige er at forblive der. Men man hviler aldrig på laurbærrene i Real Madrid, da de bedste spillere i verden er at finde i klubben, hvorfor der ikke bliver givet ved dørene. Hårdt arbejde er vejen frem og min intention er at arbejde hårdt.

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.