Benzema scorede mål nummer 200

Da Karim Benzema driblede sig gennem Viktoria Plzens forsvar ved scoringen til 1-0, var det samtidig franskmandens mål nummer 200 for Real Madrid. Senere i kampen scorede angriberen sit mål nummer 201.

Målet bragte Benzema op på 4. pladsen over de mest scorende i Champions League-historien. Han scorede i kampen sit mål nummer 57 og 58, og overhalede dermed Ruud van Nistelrooys 56 scoringer.

Med sine 201 scoringer er Benzema den syvende mest scorende i Real Madrids historie. Den næste på den liste er Hugo Sanchéz, som har lavet syv mål mere end Benzema.

Franskmandens bedste sæson målmæssigt var i 11/12 under Mourinho, hvor Benzema scorede 32 mål og lavede 19 assists.

Hans dårligste sæson var den første i Real Madrid, hvor det blev til ni mål.

 

Seneste artikler...