unisportShop2017

Madridista.dk's månedens spiller: Reguilón

Reguilon Debut cska

November markerede Solaris første måned i rollen som cheftræner for Real Madrid. I alt blev der spillet fem kampe, hvoraf hele fire fandt sted på fremmed jord.¨

Solari har fra start markeret sig som en træner, der ikke er bange for at rotere - og unge spillere er særdeleshed blevet givet chancen under den tidligere Castilla-træner.

Overraskende - men velfortjent - er det netop blandt én af disse unge spillere, at Jer brugere på Madridista.dk ud fra bedømmelserne efter kampene har kåret månedens spiller.

Madridista.dk præsenterer månedens spiller for november: Sergio Reguilón.

Reguilón spillede sig i sommerens preseason ind i varmen, hvor han med en række flotte præstationer på amerikansk jord overbeviste den daværende cheftræner Julen Lopetegui om at implementere ham permanent i førsteholdstruppen. Mange havde sandsynligvis ikke regnet med meget spilletid i skyggen af Marcelo og Nacho, men en skade til brasilianeren i slutningen af oktober førte pludseligt til en chance for den Madrid-fødte venstreback.

En chance, som i dén grad blev udnyttet.

I sin debut i startopstillingen mod Valladolid på Bernabeu den 4. november spillede Reguilón ifølge brugernes karakterer hans bedste kamp i måneden med en gennemsnitlig rating på 3,7, der samtidig var holdets bedste præstation.

I kampen leverede Reguilón fra sin position på venstreback hele fem key passes, hvilket sammen med Kroos var det højeste individuelle antal den eftermiddag.

I defensiven erobrede spanieren desuden bolden otte gange, hvoraf tre var succesfulde interceptions - en statistik, hvor Reguilón skilte sig ud som den bedst præsterende på holdet i den kategori.
Nedenstående heatmap viser desuden en særdeles aktiv og hårdtarbejdende back, idet han med hele 89 berøringer - tredjeflest af alle - gjorde venstresiden til sin egen og var involveret både defensivt og offensivt.

reguilon statsReguilóns heatmap mod Real Valladolid. Kilde: Whoscored.com


Generelt har Reguilón udvist en flot stabilitet i sine præstationer, idet alle hans kampe har resulteret i en rating over 3 i snit i bedømmelsen. Gennemsnitligt ratede brugerne således spanieren til en karakter på 3,6 fordelt på tre kampe i november måned.

På disse tre kampe har Reguilón gennemført hele 2,8 key passes pr. 90 minutter - en statistik der lige nu placerer ham på en delt førsteplads blandt forsvarsspillere i La Liga i den kategori; nemlig delt med Marcelo.

En kilde til disse mange chanceskabende afleveringer skal findes i spanierens farlige venstreben, idet han gennemfører 1,2 succesfulde indlæg pr. kamp - en statistik, der ligeledes placerer ham blandt de bedste i La Liga. Samlet set udmønter Reguilóns offensive kvaliteter sig i 0,37 xAssist p90, der med avancerede beregninger antyder, at spanieren ud fra sine data forventet leverer en assist i ca. hver tredje kamp.

Reguilón besidder ligeledes kvaliteter i den defensive del af spillet. Således gennemfører han 2,8 interceptions pr. kamp - en statistik, der ligeledes placerer ham blandt toppen af La Ligas forsvarsspillere.

Trods det relativt lille datagrundlag viser ovenstående statistikker således et klart billede af en fuldmoden venstreback i flere aspekter af spillet.

Den 21-årige venstreback har overrasket alt og alle. I en sæson hvor Marcelo generelt har underpræsteret i den defensive del af spillet, mens Nacho ligeledes har døjet med skader, har Reguilón steppet op og markeret sig som et hårdtarbejdende og modigt backtalent med kvaliteter såvel offensivt som defensivt. Et talent, som ingen havde regnet med - men et talent, som kan vise sig at fjerne al bekymring om fremtiden på venstreback-positionen.

Data fra Whoscored.com og StatsZone.

La Liga Sportsrejser

Farfar bodega, mødestedet for Madridistas i København

La Liga Sportsrejser

Spil med NordicBet

NordicBet

 

Masser af gode spil-muligheder på Real Madrid

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.