unisportShop2017

Ødegaard: Min drøm er at spille for Real Madrid

Martindegaard

Martin Ødegaard har fået en god start på sit lejeophold i Real Sociedad og han er netop blevet interviewet til Marca, hvor vi har valgt at bringe de mest Real Madrid-relaterede emner.

Hvordan blev dit skift til Real Sociedad en realitet? Hvorfor valgte du Txuriurdin-klubben (Real Sociedads kælenavn, red.) blandt de mange tilbud, som du havde?
- Efter sidste sæson var der fler emuligheder, der var mange interesserede klubber. Det er rigtigt, at jeg snakkede med en del af dem, blandt dem La Real, og fra det første møde med folkene derfra var der en god feeling omkring projektet og de ideer, som de havde omkring mig og klubben….Real Madrid fortalte mig, at der var flere valgmuligheder og jeg tænkte fra første minut på La Real på grund af deres projekt.

Hvad kendte du til La Real?
- Jeg så mange kampe fra LaLiga i sidste sæson. Jeg elsker spansk fodbold og jeg kunne godt lide La Reals stil, deres pres og deres ide om at være i boldbesiddelse…og da jeg snakkede med træneren og med folkene i klubben, tænkte jeg at det var den bedste mulighed. Jeg kendte personligt Illarramendi og Diego Llorente, men naturligvis også mange af de andre spillere efter at have set dem i fjernsynet. Her er mange spillere på et højt niveau.

Man siger, at et af tilbuddene var fra Bayer Leverkusen, som skal spille Champions League. Hvorfor ikke vælge at spille i den største kontinentale turnering?
- Jeg vil ikke specificere navnene på klubberne, men der var muligheder for at spille Champions League og Europa League, men for mig var det vigtigste at føle mig tryg på mit nye hold, med træneren og projektet og derfor valgte jeg at komme hertil. Pres fra Real Madrid? De fortalte mig naturligvis om de klubber, der var interesserede, men de lod mig vælge klubben.

Du vender tilbage til La Liga, hvor du debuterede for fire år siden som kun 16-årig, da du på Estadio Santiago Bernabéu afløste ingen ringere end Cristiano Ronaldo. Hvad mindes du fra den kamp?
- Det var et meget specielt øjeblik, en drøm der blev til virkelighed. De fortalte mig inden kampen, at jeg ville få en halv time, men at gøre det og så afløse Cristiano Ronaldo var spektakulært. Det var en stor oplevelse at træne med de bedste spillere og se, hvordan de arbejdede, jeg forsøgte at lære enhver detalje og forbedre mig. Det var utroligt som 16-årig at være sammen med de bedste i verden.

Din udlejning blev annonceret som værende et-årig, men fra La Real siger man to år. Hvordan forklarer du det?
- Tanken er, at det skal være to år.

I den første sæson bliver der ikke europæiske kampe. Målet er vel, at det skal der være i anden sæson?
- Ja, selvfølgelig. Målet er, at vi næste år spiller i en europæisk turnering. Banen er ny og vi får støtte fra mange fans. Sammen med dem kan vi opnå det.

Og derefter?
- Jeg har kontrakt med Real Madrid, den blev forlænget før jeg rejste til La Real og mit mål er en dag at spille for Real Madrid, men lige nu tror jeg, at det bedste for mig er at være i La Real. Jeg vil vise mit bedste i La Real, det er mit hovedmål og derefter må vi se, men det er klart, at det er min drøm at komme til at spille for Real Madrid.

Har de fulgt dig gennem årene i Holland? Ventede du deres opkald?
- Jeg havde brug for at spille og mine år i Holland har været rigtig gode, fordi Real Madrid fortalte mig, at de så mine kampe og fulgte mig. Men der er et stort spring fra at spille i Holland og så til at spille i Real Madrid, hvor det er meget svært, fordi der er så mange gode spillere. At komme til La Real er en god vej at gå.

Træneren i Real Madrid er Zidane, som trænede dig i din første tid i Castilla. Hvad kan du sige om ham?
- Jeg synes, at han er en genial træner. Hans arbejde i spidsen for førsteholdet, hvor man vinder 3 CL-titler, er exceptionelt. Og på andetholdet lærte jeg meget af ham. Det er en af de beslutninger, som gør at jeg har forlænget med Real Madrid. Zidane spillede derudover samme position som mig. Det er meget specielt for mig.

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.