unisportShop2017

AS: Der er råd til Christian Eriksen til januar

Der har været stilnet lidt af omkring Christian Eriksen den seneste tid. Danskeren har ikke fået lige så meget spilletid i Tottenham, som han har været vant til, og det på trods af London-klubbens ringe sæsonstart.

I tillæg til Eriksens sløje sæsonstart, har en åbenbaring også vist sig på Real Madrids midtbane, hvor Fede Valverde har leveret flere gode præstationer og senest blev kåret til kampens spiller i 4-2-sejren over Granada.

Som det ser ud lige nu er Christian Eriksen dog stadig en mulighed i den spanske hovedstad, når vinterens transfervindue åbner efter nytår. Zinedine Zidane siges ellers at have afvist Eriksen i sommer, da han så indædt ønskede Paul Pogba, at han satte alt andet til side, men det betyder, ifølge AS, ikke at man ikke er åben for Eriksen til januar.

Det kommer dog an på, hvordan holdet præsterer og om der er nogen skader i truppen. Det er mere end vanskeligt at forestille sig, at netop dét ikke skulle være tilfældet. Christian Eriksen er ydermere ikke en spiller, der vil vælte lønstrukturen i klubben, og så er han, som tilfældet var med Eden Hazard og Thibaut Courtois i Chelsea, tæt på kontraktudløb.

Da Eriksen skiftede Amsterdam ud med London tilbage i 2013 var det til en løn på €2 millioner om året. I 2016 havde han gjort sig fortjent til en lønforhøjelse, så han steg til €4 millioner om året. Nu har Tottenham så tilbudt Eriksen en ny aftale til en værdi af €6 millioner om året, som vil placere ham lige under Harry Kane i lønhierarkiet.

Det bliver ikke noget problem for Real Madrid at matche det tilbud. Her er Gareth Bale øverst i hierarkiet med en årlig indtægt på €14,5 millioner, mens Ramos tjener omkring €14 millioner. På næste trin ligger Luka Modric og Toni Kroos til en løn på €11 millioner og under dem finder man Karim Benzema og Thibaut Courtois på €9 millioner.

De €6 millioner man vil tilbyde Eriksen, vil placere ham på samme trin som Casemiro, Varane og Carvajal.

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.