Porto-præsident erkender Pepe-interesse
Porto har gang i en mareridts-sæson, hvor man er færdig i Europa og har udspillet sin rolle i kampen om det portugisiske mesterskab.
Det får præsident Pinto da Costa til at drømme stort og han erkender offentligt, at han gerne ser Pepe tilbage i klubben, men han erkender også at det bliver mere end svært. Han siger til A Bola:
- Vi må være realistiske. Han tjener mere end 5 millioner € og det komplicerer det hele. Alligevel har jeg en forventning om, at han kommer tilbage en dag, men jeg kan ikke garantere det, for disse værdier er uforenelige.
Pepe har altid udtalt sig positivt om tiden i Porto i tiden fra 2004 til 2007, men portugiseren synes fortsat at være en vigtig brik i Real Madrid.