Kovac: Lewandowski ønsker at rejse, men vi vil ikke sælge ham

Bayern München-angriberen, Robert Lewandowski, har fået at vide af sin nye træner, Niko Kovac, at han ikke får lov til at forlade klubben.

Den polske angriber har ellers været rygtet væk fra klubben, og skulle være opsat på en transfer, men den nye Bayern München-træner insisterer på at beholde sin stjerneangriber.

"Han forlader ikke klubben, og jeg kan med sikkerhed sige at vi ikke ønsker at sælge ham. Det er sandt at Robert (Lewandowski, red.) ønsker at forlade klubben, men hvad han ønsker og hvad vi ønsker er to forskellige ting. Vi er dem der bestemmer, og Robert har kontrakt her, men jeg ved dog ikke hvornår den udløber. Men han kommer til at spille her så længe som muligt.", fortalte Kovac i et interview med Sky Sports.

Her på redaktionen vil vi gerne informere Niko Kovac om, at Lewandowski har kontrakt med den tyske klub indtil 2021.

Seneste artikler...