Marca: Courtois til Real Madrid er et spørgsmål om timer

Alle brikkerne er ved at falde på plads i Courtois' skifte til Real Madrid.

Real Madrid arbejder efter sigende intenst i kulisserne på at kunne offentliggøre købet af Chelseas belgiske landsholdsmålmand, Thibaut Courtois, senere i dag - den spanske sportsavis Marca mener at vide, at det kan være et spørgsmål om få timer.

ESPN kunne tidligere i dag berette, at den 26-årige belgiske målmand angiveligt har fortalt Maurizio Sarri, at han ønsker at forlade London-klubben til fordel for Real Madrid, og det er efter disse forlydender, at den store madrilenske sportsavis bringer rygtet om, at den spanske hovedstadsklub pønser på en snarlig offentliggørelse. 

Courtois har længe ønsket at skifte tilbage til Madrid for at komme tættere på sine børn, der er bosat i den spanske hovedstad, og man regner i spansk og engelsk presse med, at den belgiske målmand kommer til at koste Real Madrid 35 millioner euro, da han har kontraktudløb med Chelsea i sommeren 2019.

Madridista.dk følger disse rygter til dørs i løbet af aftenen, hvis der skulle tikke ny information ind.

Seneste artikler...