Rivaldo: Neymar kommer til Madrid før eller siden



På trods af at både Real Madrid, Paris SG og Neymar selv har afvist et skifte til Real Madrid, så mener Neymars landsmand, den tidligere Barcelona-spiller Rivaldo, at verdens dyreste fodboldspiller nok skal ende i Real Madrid en dag. Det fortæller han i et interview med Betfair:

”Lige nu, må jeg stole på hans ord om, at han bliver i PSG. Men i forhold til de ting jeg ved, og de kommentarer jeg hører, så er jeg ret sikker på, at Neymar før eller siden ender op i Real Madrid.”

Rivaldo vil endda ikke afvise, at det allerede sker i dette transfervindue:

”Det ser ud til, at han bliver i Frankrig i mindst et år endnu. Men med så skørt et marked, så ved man aldrig, hvad der sker i morgen. Alt er muligt indtil vinduet lukker,” afslutter Rivaldo.

 

Seneste artikler...