Spansk avis: Real Madrid er færdige på sommerens transfermarked

Lopetegui er efter sigende tilfreds med sin nuværende trup.

Real Madrid har ikke haft travlt med at spille med sine økonomiske muskler på sommerens transfermarked, og det er der angiveligt flere grunde til; dels er Florentino Pérez ikke villig til at kaste flere 100 millioner euro efter marginalspillere og dels er Julen Lopetegui tilfreds med sin nuværende trup.

Den spanske avis ABC (Spaniens tredje største avis, red.) erfarer videre, at Thibaut Courtois bliver Real Madrids sidste indkøb i sommerens transfervindue. Således skriver den spanske avis, at Lopetegui satser på spillere som Fede Valverde, Sergio Reguilón og Borja Mayoral i stedet for at købe dyrt ind.

Valverde skal efter sigende, sammen med Dani Ceballos, lukke hullet efter Mateo Kovacic. Reguilón er udset til at erstatte Theo, som backup til det ubestridte førstevalg på venstrebacken, Marcelo. Og så for Mayoral en sidste chance for at bevise sit værd i Real Madrid, som andenviolin på 9'eren efter Karim Benzema.

Særligt Valverde og Reguilón leverede et fornuftigt indtryk i USA, hvorfor Loptegui angiveligt ikke har haft nogen betænkeligheder ved at træffe valget om ikke at hente flere spillere ind i sommerens transfervindue.

Der er stadig små tre uger tilbage af det spanske transfervindue, som lukker d. 31. august kl. 23.59, så der kan i princippet sagtens nå at ske ting og sager i Real Madrid og rygterne vil utvivlsomt fortsætte i den spanske hovedstad, da den spanske presse ikke er tilfreds med den nuværende trupsammensætning, hvor Los Blancos' angreb da også ser nogt svag på ud den internationale fodboldscene med duoen Benzema og Mayoral.

Seneste artikler...