Tvivl om Marcelo og Casemiro

Julen Lopetegui har stort set sin startopstilling klar til morgendagens vigtige kamp mod Atlético Madrid i den europæiske Super Cup, men der er dog tvivl om holdets to VM-brasilianere, Marcelo og Casemiro.

De var godt nok begge med i lørdagens Trofeo Bernabéu-kamp, men det opgør viste også, at de begge mangler lidt for at være i fulde omdrejninger og derfor vil de sidste trænings-sessioner i Tallinn afgøre, om de to brasilianere er med. Hvis de mod forventning ikke bliver klar til kampen, står Nacho og Ceballos klar i kulissen.

Til gengæld synes det næsten sikkert, at Luka Modric ikke starter inde. Den kroatiske midtbanestjerne vendte først tilbage til træningen den 8. august og han er derfor ikke klar til at spille et så vigtigt opgør fra start, men han forventes dog at være med på bænken.

Seneste artikler...