Seks Real Madrid-spillere allerede på tavlen
Bale har fået netmaskerne til at blafre flest gange i denne sæson.
Real Madrid har blot spillet to officielle kampe i indeværende sæson i form af Super Cup-nederlaget mod Atletico Madrid og LaLiga-åbneren mod Getafe, men herudover har Los Blancos også spillet fire venskabskampe.
I disse har seks Real Madrid-spillere fundet vejen til netmaskerne, men det er kun Gareth Bale, Karim Benzema, Dani Carvajal og Sergio Ramos, der har scoret i de officielle kampe.
Bale står noteret for fire mål, hvilket i skrivende stund gør ham til den mest scorende Real Madrid-spiller i indeværende sæson. Waliseren scorede i træningskampene mod Juventus, Roma og Milan, ligesom han også scorede i sæsonåbneren mod Gertafe på Santiago Bernabéu.
Karim Benzema og Marco Asensio står hver noteret for tre mål, og så har Borja Mayoral, Sergio Ramos og Dani Carvajal også fundet vejen til netmaskerne i indeværende sæson en enkelt gang.
