Ramos: Der er ingen grund til at være egoistisk
Sergio Ramos er den nye straffesparks-skytte i Real Madrid, men fordi man er førstevalg kan man jo godt være rundhåndet.
Det var anføreren i går, da han lod Karim Benzema sparke Real Madrids andet straffespark i kampen og efterfølgende sagde Ramos følgende om episoden:
- Jeg er første-sparker og Karim er anden-sparker. Jeg tænkte, at der ikke var grund til at være egoistisk og at jeg skulle være en god holdkammerat.
Sergio Ramos scorede stensikkert på sit straffespark på en såkaldt Panenka, mens Benzema var lige så sikker i sin udførelse af sparket.
